Hop til indhold

lørdagshave

22. maj 2013

… i lørdags, da det bare var det skønneste vejr, fik jeg lavet en masse i haven mine uderum.

Jeg betragter på min have som en forlængelse af mit hus, som ude-rum.

Det der havearbejde med finpasning af bede, må jeg erkende at det aldrig sådan rigtig bliver min ting… jeg er dybt imponeret over have-elskere der fremtryller smukke blomsterbede, dagligt håndslår deres (ukrudtsfri) plæner, passer og nusser om deres planter og træer. Sådan er jeg bare ikke.
Jeg slår mit græs, fejer mine fliser, passer mit urtebed og mine dejlige lavendler – jeg forsøger mig med klematis og klatreroser, nyder min dværgsyren, mine hosta, min oliven og de andre småplanter i krukker – det er fint for mig.

Jeg har en masse planer, det lille bitte flisebelagt areal mod øst skal udvides –  jeg vil gerne have etableret endnu “et rum”, endnu en terrasse, på min nordside …  for der kan jeg både nyde morgen- og aftensol… plus skyggen i løbet af dagen  … og så der er jo orangeri-drømmen…joooo jeg der er nok at tage fat i…

Her er lidt fra lørdagens uderums-oprydning, inden plæneslåning – sådan lidt halvfærdigt, men kommer tid, kommer råd…

I dag er det vist store-regnvejrsdag, men skidt-pyt, så kan de indendørs sysler passes…. men først en masse undervisning til nogle skønne elever.

Rigtig god dag.

top down i haven

20. maj 2013

Det er lunt i vejret, lidt skyet ind i mellem, men jeg har nydt at fika og strikke min 3. top-down i min dejlige have.

Den første har jeg givet til en god veninde – den klæder hende så meget bedre end mig, den var i en blød uld/bomuld … den anden i grå alpaha/bomuld er egentligt færdig, men jeg er ikke helt tilfreds, måske den igen-igen-igen skal have pillet pullen op… nu får vi se.

Denne gang er det en rigtig sommerstrik, det er halv råsilke fra Garnudsalg.dk og halv 12/4 bomuld fra coop. Jeg strikker den på p 4½, havde først strikket på p 5½ – og havde delt i ærmer osv… men den ville blive for slasket… så om igen ;-)

havestrik

anden pinsedag

20. maj 2013
tags:

æblekasser vol. II

19. maj 2013

… så er kasserne vasket, slebet, pudset, aet og nusset –  nu  kan jeg så lige gå og se dem og deres opstilling an inden de skal fyldes…

… så gør vi sådan når vi vasker vor…

18. maj 2013

så gør vi sådan når vi vasker vore æblekasser!

I dag blev dagen hvor de endnu engang blev vasket, denne med tilsat klorin…

Oh what a beautiful morning

18. maj 2013

Oh what a beautiful morning,
Oh what a beautiful day,
I’ve got a wonderful feeling,
Everything’s going my way…

Det er SÅ skønt derude, her til morgen…. åhhh, som jeg skal nyde.

Jeg har pludselig ekstra travlt med at få en masse på plads, med at få afsluttet en masse på en ordentlig måde…. for jeg får jo lige et gab på en god månedstid, som sygemeldt, hvor jeg kun i begrænset omfang må tage fat….. endnu en periode i dette år er det jo i virkeligheden… først hjernerystelses-eftervirkninger af flere måneders varighed (er stadig ikke helt fit for fight) og nu en operation forude, en ikke helt lille en….

Any way. Jeg har travlt – på flere planer - min alarm er afblæst og mine tanker og min krop må se at finde ud af den konstante beredskabs-tilstandden har været i – i flere uger…. uha jeg har travlt.

gallerihylde i min stue

begrundet mistanke

16. maj 2013

Der har været stille her i et  stykke tid…

jeg har i nogle uger gået med en “begrundet mistanke” over hovedet, en begrundet mistanke udi sygdom af den værste slags….

wupti wupti blev jeg sat på det lyntog der sættes i gang ved begrundet mistanke…… undersøgelse på undersøgelse, blodprøver, telefonopkald, flere blodprøver … MR og CT blev hverdagsord – håndbøger og informationsfoldere er læst fra A-Z og samtaler er igen og igen gennemgået og tolket med søvnløse nætter og en krop i konstant alarmberedskab til følge

- og så i går fik vi besked….. dér sad vi med hjertet i halsen, skuldrene oppe ved ørerne og vejret var trukket dybt ind – på den ene side af Fru Doktors skrivbord, klar til modtage dommen….. og så var det gode nyheder.

Gode nyheder i den forstand at der intet af den farlige grimme slags var at se – kun venligsindet gevækster dog af anselig størrelse, der ved deres blotte tilstedeværelse er ansvarlige for ravagen ….. så væk med dem. En operation og en restituering af nogle ugers varighed er hvad der skal til – og jeg er så god som ny….. eller næsten da ;-)

Pyhhhhh…..

gallerihylde i min stue

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

%d bloggers like this: